Ved Sulseter skiltes vores veje fra Erik, som trængte til at sætte mere fart i skiene. Vi trængte til det modsatte og tog turen ind i Rondane med ro. Vi havde en forrygende start, der var både skiløb, langrendsmotorvej, varm kakao og boller på Ruststugu, og strålende vejr - hvad mere kan man ønske sig på fjeldet! Det eneste dårlige at sige om den dag, er at vi selvfølgelig skulle have været med i langrendsløbet - det havde været en oplevelse med pulk og det hele;) Vi afsluttede dagen med telt og hygge i skoven, inden vi dagen efter for alvor kom til højfjelds igen. Ind mod Rondvassbu, havde vi en del udstyrsbøvl (vores pulkseler og drag bliver ved at drille), så vi tog en kort dag, og nød en eftermiddagslur på hytten før vi gik i gang med at fikse. Den halve hviledag var tiltrængt for både os og udstyr.
Rondane er det måske smukkeste fjeldparti vi har set på turen, men absolut også det mest snefattige, og det bød på en del udfordringer. Vi måtte zig-zagge gennem afblæste sten-ørkener, lave utallige overbæringer, og trække pulke gennem rindende bække. Derfor var det måske også fint, at det var et kort visit for nu. Selvom vi allerede glæder os til at genbesøge stedet (bare helst på sommertid). Efter kun to dage til højfjelds trak vi igen ned mod lavlandet, hvor vi trætte ankom til Folldal til aftenstid og straks gik igang med ruteplanlægning af turen mod Røros. Og så modtog vi endelig nye seler og drag til pulkene, så humøret er i top igen. Tempoet er højt og vi indhenter lidt på tidsplanen.
