Det er blevet ægte forår og påskestemning i Norge nu. Vi har fortsat dage med regn og tungt føre, men der er også dage hvor solen skinner og vi kan nyde en lang påsketur med solbadning i frokostpauserne og ski i netting! Blåfjella nationalpark havde vi nærmest for os selv - vi mødte kun et par flokke af tamme rensdyr, en elg og en ørn. Skønt område, men med til tider udfordrende humblet istidslandskab. Da vi kom ned fra fjeldet ramte vi Nordli, vores måske nye yndlingssted i Norge! Her gav en lokal os et røget hjortehjerte (smagen af vildmarken), garnbutikken gav os uldsåler, den lokale cafe gav os en gratis burgermenu og vi fik gratis overnatning på en hytte i nabobyen Kvelia - sikke et sted!! Efter sådan en oplevelse kan humøret kun være i top, og vi havde mod på mere. Vi missede lige nøjagtig langrendsløbet “flygtningerendet” fra Nordli, men det var perfekt timing ift. at kunne nyde godt af de velpreppede løjper en stund. Vi må tilbage og deltage rigtigt i løbet et andet år.
Selvom vi havde håbet fortsat at kunne suse afsted på scooterløjper og søer fra Kvelia til Røyrvik, måtte vi indse at det gik i lidt lavere tempo med det nuværende skiføre. Om eftermiddagen havde solen varmet sneen op til en god omgang slush, og om morgenen havde nattenfrosten gjort det til en god gang bumlet glatføre. Men pyt med det, vi tog den tid det krævede og kom vel frem til næste depot. Det var også tiltrængt, for igen bøvlede vi med udstyret. Siden Røros havde mine (Solvejs) støvler været knækket i spidsen, hvilket betød at jeg måtte gå med kabler hele tiden. Det gav nogle ganske ubehagelige gnavsår på fødderne og var bare helt generelt tungt at gå med. Men i Røyrvik ventede nye støvler og det giver håb for bedring.
Generelt er udstyr og vedligehold heraf en stor del af friluftslivet og det at være på tur - også denne. Undervejs har vi indtil videre fx måtte reparere liggeunderlag, lappe handsker, jakker og bukser, fikse brændere der soder til, og pulkseler der går i stykker. Derudover har vi begge slidt to pulkseler op, et par støvler er nu afgået ved døden, begge vores inderstøvler har måtte skiftes ud, to pulkdrag er røget, sammen med to par kortfeller og et sæt skitrinser. Puhhha. Men ja, udstyr er altså en stor del af turen og noget man konstant må forholde sig til og passe på. Alt vi har brug for og hele vores hjem bærer vi på i pulkene Pik og Pak.
Nu nyder vi en hviledag i Røyrvik, og fejrer at vi er halvvejs (!) og at jeg har rundet 31 år med en øl og en masse hyggelige hilsner hjemmefra! Vi sætter pris på alle de opbakkende ord vi får med os, de varmer og giver mod på mere:)