Den sidste uge må man sige, at rutinerne er blevet brudt. Vi fik besøg af Helle som kom susende ind på fjeldet med 10 hunde foran slæden, og hele aftenen kunne vi dele Norge på langs historier, for hun gik nemlig selv turen forrige sommer. Samtidig fik vi besøg af Kristine på hendes hjemmebane, som gerne tog et 10’ende (!) kryds af Finnmarksvidda med os. Ugen bød på masser af kos med drinks, chips, pandekager, irish coffee, hjemmebagt surdejsbrød, og meget mere. Det har været godt til to sultne turfolk, som er godt og grundigt trætte af deres hjemmepakkede mad. Wow vi gider ikke spise flere nødder eller snickers eller turmad! Men maden skal jo spises, for sulten går ikke væk, og energien har vi stadigvæk brug for. Derfor var det også kun desto bedre da Helle og Kristine bragte lidt supplerende og luksuriøs frisk mad til os. TAK, og tusind tak for besøg til jer begge!
Ellers bød ugen med Kristine på sauna, bålaften, overnatning i en smuk traditionel samisk gamma, spil og meget mere. Vi har gået på E6 for rensdyrflyningen og mødt en masse rensdyr i deres sommerhjem. Vi er fløjet over Finnmarksviddas flade fjelde på morgenskare og med masser af sol. De sidste dage har vi rundet 10+ grader, og så bliver sneen jo lidt blød, men jeg kan love jer for det alligevel giver højt humør og en helt fantastisk pulk-sele tanline :D Sådan kan man åbenbart også være på skitur.
Nu har vi for første gang i 4 måneder kik til havet - det er vildt at se. Dels fordi det markerer at vi er meget tæt på mål, dels fordi det minder om hjem, og dels fordi det er hammer smukt og helt anderledes end de fjelde vi har gået i så længe. Vi nærmer os for alvor Nordkapp og turens afslutning.
