Vi blev efterladt ved E6 til at tage turens sidste etape, bare os to. Følelsen af at turen lakkede mod enden satte sit tydelige præg, og vi trak tiden og nød det allersidste af vores tur og eventyr. Vi har slået tidlig lejr i solskin, spillet spil, og følt os meget hjemme på fjeldet. Vi har ligget og kigget på ryperne, der i januar havde været helt hvide og sky, men senere var begyndt at pludre og danse uden at ænse os, og nu var ved at skifte til deres sommerdragt. Følelsen af tilhør, og at være hjemme i naturen, har været en af de helt store oplevelser, når man er vokset op i en indendørs kultur.
På turens sidste dage er vi gået igennem Nordkapptunnellen, og har brugt næsten lige så lang tid på at bære pulkene over barmark som at trække dem. Det var ganske bøvlet med den svindende sne, og dagene startede klokken 2 om natten, for allerede til middag var den tilbageværende sne helt umulig at gå i. Vi har konkurreret i at spotte flest rensdyr og er nået op på mange hundrede. Til sidst blev vi endda fulgt på vej af hundredvis af nysgerrige rensdyr, der ledte os mod Nordkapp, og så er det svært ikke at smile.
Og så nåede vi Nordkapp. Følelser af stolthed, vemodighed, glæde, tomhed, lettelse, savn og held fyldte os (det bliver lidt cheesy, sorry). Vi er stolte over at have gået Norge på langs, men mest af alt, over at have kastet os ud i et drømme-eventyr (som vi var langt fra sikre på at kunne klare).
Vi tænker på alle de mennesker som har været med til at gøre dette muligt, både før og undervejs på turen, og sender dem et stort tak i vores tanker.
Vi tænker på alt det vi har lært undervejs, både om friluftsliv, tur-færdigheder og ikke mindst om os selv og hinanden.
Men allermest tænker vi på fjeldet og livet her, som vi vil savne så utroligt meget. Der er så meget her som adskiller sig hjemmefra:
- Temperaturen og det at være ude og aktiv hele tiden er i stor kontrast; og at se og følge naturens rytme og føle en stærk kontakt og afhængighed af den endnu større.
- Vi har meget få mennesker at forholde os til her, og meget lidt stimuli og inputs ift. derhjemme.
- Her er meget få valg at træffe, og de er af en helt anden type; kravene til os er konkrete og forståelige, og vi har oplevelser af mestring hver eneste dag.
- Vi har kun det nødvendige med os, og vi har lært at værdsætte de små ting.
- Vores liv er helt utroligt rutinepræget, men samtidig med store oplevelser hver dag.
- Vi er i nuet og det umiddelbare.
- Vi oplever øjeblikke af tomhed og stilhed i hovedet (noget som aldrig sker derhjemme),
- Og så har vi både store nedture og endnu større opture i vores følelser.
Vi er spændte på hvordan det bliver at lande hjemme i Århus igen, glæder os til at se vores venner, men fyldes også allerede af savn til fjeldet og det simple eventyrlige liv her.
Et vemodigt, stolt og rørt farvel og på gensyn til Norge for denne gang ❤️
